1 Struer Marina > 3 Struer By
 
 

3 Struer By

Historisk oversigt

Struer fik først karakter af en egentlig by i slutningen af 1600-tallet, da området i højere grad end tidligere blev anvendt som Holstebros havn. Ålborg fik den 23. august 1655 privilegium på retten til at handle frit i hele Limfjorden, og denne ret blev brugt til de mindre Limfjords-købstædernes store fortrydelse. Blandt andet gik det hårdt ud over Holstebro, men også en købstad som Thisted mistede betydelig handel.

Struer fik en stor rolle som udskibningshavn fra omkring 1600. Sejladsen fra Struer gav anledning til krohold med øl- og brændevinssalg og hermed ofte forprang. I 1681 indskærpede borgerskabet i Holstebro, at der ikke måtte handles i Struer, og i slutningen af 1600-tallet og hundrede år frem var det store stridspunkt, hvorvidt Struer lå inden for to mils afstand fra Holstebro og dermed kunne regnes som en del af købstadens handelsområde.[Note 1] I 1690 sigtedes to bønder fra Struer for udtapning af drikkevarer samt forprang, hvilket af Struer-siden netop blev afvist med, at Struer lå uden for området, hvor Holstebros eneret på handel gjaldt.

Generelt lykkedes det ikke for Holstebroborgerne at få håndhævet deres privilegier i Struer, hvad først og fremmest skyldes Ålborgkøbmændenes ret til fri handel i Limfjorden. I 1732 forbød stiftamtet godt nok landprang, høkerier og uprivilegerede kroer. Ålborgkøbmændene brugte fortsat Struer som brohoved til at sælge varer til lokale husmænd, der solgte dem videre. I 1733 forsøgte borgere fra Holstebro derfor at gøre det ulovligt for Ålborgborgere at handle i Struer og inden for en mils afstand fra Struer og fremlagde et kort over Holstebros nordlige opland, som ifølge dem omfattede 13 sogne heriblandt Struer.[Note 2] Samtidig var der anklager om ulovligt krohold. For krohold gjaldt reglen om tomilelæbælter for købstæder, men i Struer forsvarede man sig med, at der var 27.540 sjællandske alen (og dermed lidt mere end to mil) til købstaden Holstebro, og at den kongelige forordning om en tomilegrænse for brændevinshandel og krohold således slet ikke var relevant. Omvendt forsøgte borgerne i en indberetning fra byen i 1735 sig med en påstand om, at Struer lå inden for tomilegrænsen. Den kongelig forordning af 30. april 1734 præciserede generelt, at øl og brændevin skulle købes ved nærmeste købstad, og dette var en lille sejr for Holstebro. Men i sagen om Struerfolkenes handel så myndighederne igennem fingrene og lod den i praksis fortsætte. Borgerskabet var først og fremmest imod kroer, fordi de i praksis medførte organiseret forprang og ikke bare udskænkning af brændevin og øl uden om købstaden. Det lykkedes for Holstebro med 1734-loven at forbyde krohold ved Kjærgaards mølle i Ølby Sogn.

I 1777 blev ordningen for Struer skærpet. Men i 1797 foreslog borgerne, at de slog sig sammen og oprettede udsalg i Struer, og to år senere grundlagdes en kompagnihandel, der aldrig fik den succes, den var tiltænkt.

I 1825 gennembrød havet Limfjordstangen mellem Agger og Thyborøn, og Struer fik hermed vandvej til Vesterhavet. Dette betød, at Struer fik en vigtig handelsmæssig position, og byen blev hurtigt andenstørste havn i Limfjorden kun overgået af Ålborg. Havneforholdene var dog ikke ideelle, og der var hyppige oversvømmelser. Holstebroborgerne kæmpede for at få havnen moderniseret, og i 1855-56 stod ’Holstebro havn ved Struer’ klar. Struer blev samtidig toldsted under Holstebro og blev desuden i 1865 en vigtig jernbaneby. Struer var frem til 1870 at regne for en losse- og ladeplads rent formelt, men var reelt en driftig handelsplads allerede fra 1840'erne.[Note 3]

Etablering

Struer kendes tilbage fra 1500-tallet som et gammelt vadested for trafikken til og fra Thy.

Struer 1536-1850

I perioden fra ca. 1100-1825 var Limfjordens vestlige udløb sandet til, så al trafik ind og ud af Limfjorden foregik gennem fjordens østlige udløb. Struer havde dermed en noget afsides beliggenhed, som hæmmede skibsfarten. Befolkningstallet i Struer var frem til midten af 1800-tallet ikke særligt stort (i 1787 var der 259 indbyggere), og bebyggelsen bestod kun af spredte gårde. Fra omkring 1600-tallet var Struer losse- og ladeplads for Holstebro, og der opstod efterhånden en del ulovlig handel ved havnen til stor irritation for Holstebro-købmændene. Byen benævntes som regel ”Holstebro Havn ved Struer”. Med havets gennembrydning af Agger Tange i 1825 fik Struer helt nye muligheder, og byen fik Limfjordens andenstørste havn kun overgået af Aalborgs.

Industrialisering og byvækst

Der opstod fra midten af 1800-tallet et egentligt bysamfund ved Struer, og landevejene blev forbedret. Stor betydning fik det, at Struer i 1865 fik jernbaneforbindelse til Skive og hurtigt blev trafikalt knudepunkt med jernbaneforbindelser til Holstebro og Thisted. Selvom Struer i sidste halvdel af 1800-tallet fungerede som selvstændig by, var havnen dog stadig ejet af Holstebro.

Industribyen 1900-1970

I 1917 fik Struer status af købstad, og fra 1919 blev havnen bestyret af begge byer i fællesskab. I løbet af 1900-tallet blev Struer en betydelig industriby, og byen udviklede sig til handelsby for især Thyholm. Samtidig steg indbyggertallet jævnt indtil 1970, hvor byen havde 10.848 indbyggere. En af de største virksomheder i byen var i midten af århundredet Struer Andelssvineslagteri, som havde omkring 250 ansatte. Som havneby bevarede byen desuden sin position som Limfjordens næststørste.

Efter industrien 1970 til i dag

Efter 1970 stagnerede befolkningsudviklingen, og især handel og transport gik tilbage som erhvervsgren, mens industri og håndværk vedblev med at være en vigtig sektor. Servicesektoren voksede således først på bekostning af handel og transport og fra 1980’erne og frem på bekostning af industri og håndværk. Industri og håndværk er dog fortsat en stor erhvervsgruppe i forhold til de fleste andre danske byer. Af store industrier kan nævnes Bang & Olufsen, som beskæftiger omkring 1.700 personer fra Struer Kommune

.

 

 

 

Kilde : www.byhistorie.dk

Undermenu

 

 
 
 
 
 
 
 

www.struer-marina.dk

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD | 2Bdesign